ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKBLF): ALK-Abelló A/S afholdt ordinær generalforsamling den 23. marts 2023.
På generalforsamlingen skete følgende:
- Årsrapport 2022 blev godkendt, og der blev meddelt decharge for bestyrelse og direktion.
- Der blev truffet beslutning om ikke at udbetale ordinært udbytte i henhold til den godkendte årsrapport for 2022.
- Vederlagsrapporten for 2022 blev godkendt.
- Bestyrelsens vederlag for indeværende år blev godkendt.
- Anders Hedegaard blev genvalgt som formand for bestyrelsen.
- Lene Skole blev genvalgt som næstformand for bestyrelsen.
- Gitte Aabo, Lars Holmqvist, Bertil Lindmark og Alan Main blev genvalgt til bestyrelsen. Jesper Høiland blev nyvalgt til bestyrelsen.
- PwC Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor for selskabet.
- Følgende forslag fremsat af bestyrelsen blev godkendt:
(a) Fornyet bemyndigelse til bestyrelsen til køb af egne aktier.
(b) Sletning af vedtægternes pkt. 4.3 (Selskabets ejerbogsfører).
(c) Opdatering af vederlagspolitikken.
(d) Bemyndigelse til dirigenten.
ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anders Hedegaard, bestyrelsesformand, tlf. 4574 7576
Om ALK
ALK er en global, specialiseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma. Virksomheden markedsfører allergi-immunterapi og andre produkter og serviceydelser til mennesker med allergi og allergilæger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.700 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information på www.alk.net.
Vedhæftet fil