Selskabsmeddelelse 2/2023


INDKALDELSE til ordinær generalforsamling i Nordic Shipholding A/S i likvidation

Der indkaldes herved til den ordinære generalforsamling i Nordic Shipholding A/S i likvidation, CVR-nr. 76 35 17 16 (”Selskabet”), der afholdes

onsdag den 19. april 2023, kl. 10.00,
Gorrissen Federspiel, Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V.

Dagsorden:

  1. Beretning for regnskabsåret 2022
  2. Fremlæggelse af årsrapporten for 2022 til godkendelse
  3. Meddelelse af decharge til medlemmer af bestyrelse og direktion
  4. Beslutning om disponering af årets resultat
  5. Præsentation af vederlagsrapporten 2022
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelt


Fuldstændige forslag

Punkt 1 – Beretning for regnskabsåret 2022
Beretning for regnskabsåret 2022 vil blive forelagt på den ordinære generalforsamling, herunder en redegørelse for den igangværende likvidation af Selskabet.

Punkt 2 – Fremlæggelse af årsrapporten for 2022 til godkendelse
Det foreslås, at generalforsamlingen godkender Selskabets årsrapport for 2022, herunder bestyrelsens faktiske vederlag for 2022.

Punkt 3 – Meddelelse af decharge til medlemmer af bestyrelse og direktion
Det foreslås, at generalforsamlingen meddeler decharge til medlemmer af bestyrelse og direktion.

Punkt 4 – Beslutning om disponering af årets resultat
Det foreslås, at generalforsamlingen godkender forslaget om resultatdisponering i henhold til årsrapporten for 2022. Resultatet for regnskabsåret 2022 allokeres til overført resultat.

Punkt 5 – Præsentation of vederlagsrapporten 2022
Selskabet har udarbejdet en vederlagsrapport for regnskabsåret 2022 til præsentation på generalforsamlingen. Vederlagsrapporten 2022 er udarbejdet i henhold til gældende regler med henblik på at styrke gennemsigtigheden i aflønningsrapporteringen. Rapporten angiver vederlag tildelt eller skyldigt for regnskabsåret 2022 til Selskabets bestyrelse og direktion.

Vederlagsrapporten er vedlagt som bilag 1 og er tilgængelig på Selskabets hjemmeside, www.nordicshipholding.com.

Punkt 6 – Valg af revisor
Det foreslås, at Selskabets nuværende revisor, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvælges.

--o0o--

Vedtagelseskrav
Alle dagsordenens punkter kan vedtages med simpel majoritet.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 40.615.840,30 og er fordelt på 406.158.403 aktier á nominelt DKK 0,10. Hver aktie á nominelt DKK 0,10 giver én stemme.

Registreringsdatoen er onsdag den 12. april 2023.

Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort, som beskrevet nedenfor.

Adgangskort
Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort.

Adgangskort kan rekvireres via Euronext Securities’ hjemmeside, www.vp.dk/gf. Adgangskort kan yderligere rekvireres ved henvendelse til Euronext Securities, per telefon: 43 58 88 66, via e-mail: CPH-investor@euronext.com eller ved skriftlig henvendelse til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København ved at anvende en blanket, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S’ hjemmeside, www.nordicshipholding.com.

Anmodningen skal være Euronext Securities i hænde senest fredag den 14. april 2023.

Fuldmagt
Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage på den ordinære generalforsamling, kan afgive en fuldmagt til likvidator eller en tredjepart. Fuldmagter kan afgives elektronisk via Euronext Securities’ hjemmeside, www.vp.dk/gf. Fuldmagter kan yderligere afgives skriftligt ved at anvende en blanket, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S’ hjemmeside, www.nordicshipholding.com. Den underskrevne skriftlige blanket indsendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København, eller e-mail: CPH-investor@euronext.com.

Fuldmagter skal være Euronext Securities i hænde senest fredag den 14. april 2023.

Brevstemme
Aktionærer, der ikke har mulighed for at deltage på den ordinære generalforsamling, kan indsende deres stemme med post (brevstemme). Brevstemmer kan indsendes elektronisk via Euronext Securities’ hjemmeside, www.vp.dk/gf. Brevstemmer kan yderligere indsendes skriftligt ved at anvende brevstemmeblanketten, der kan hentes på Nordic Shipholding A/S’ hjemmeside, www.nordicshipholding.com. Den underskrevne brevstemme kan indsendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København, eller e-mail: CPH-investor@euronext.com.

Brevstemmer skal være Euronext Securities i hænde senest tirsdag den 18. april 2023, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger
På Selskabets hjemmeside, www.nordicshipholding.com, vil der frem til og med dagen for generalforsamlingen kunne findes yderligere oplysninger om generalforsamlingen, herunder indkaldelse med dagsordenen og de fuldstændige forslag samt bilag 1 (vederlagsrapport 2022), årsrapporten for 2022 og oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen via e-mail info@nordicshipholding.com.

Persondata
For nærmere information om, hvordan Selskabet indsamler og behandler personoplysninger, henvises til Selskabets hjemmeside www.nordicshipholding.com, hvor Selskabets politik for behandling af personoplysninger samt information om beskyttelse af persondata er tilgængelig.

Forfriskninger
Der vil ikke blive serveret forfriskninger ved årets ordinære generalforsamling.

København, den 28. marts 2023

Likvidator

Vedhæftet fil



Attachments

Bilag 1