Gabriel Holding A/S justerer forventningerne til regnskabsåret 2022/23


Efter otte måneder af regnskabsåret 2022/23 er der realiseret en omsætning på 638 mio. kr. (715 mio. kr.) og det primære resultat (EBIT) udgør 17,1 mio. kr. (51,7 mio. kr.).

Koncernomsætningen er realiseret i den nedre del af de forudgående forventninger mens det primære resultat (EBIT) realiseres under. Koncernens primære resultat er negativt påvirket af fald i aktivitetsniveauet som betyder, at der på kort sigt realiseres et relativt fald i produktiviteten. Hertil kommer ufordelagtige forskydninger i koncernens produktmix samt den fortsatte inflationspåvirkning.

Efter årets første seks måneder forventede ledelsen for hele regnskabsåret 2022/23 en omsætning i niveauet 950 – 1.050 mio. kr. (1.065 mio. kr. i 2021/22) og et primært resultat (EBIT) i niveauet 35 – 50 mio. kr. (64,9 mio. kr. i 2021/22).

Efter otte måneder af regnskabsåret 2022/23 forventes en omsætning i niveauet 950-975 mio. kr. og et primært resultat (EBIT) i niveauet 20-30 mio. kr.

Årets forventninger er fortsat behæftet med en stor grad af usikkerhed.

Vedhæftet fil



Attachments

Gabriel Holding AS - Meddelelse nr. 5 - forventninger til regnskabsåret 2022_23