INVESTOR NEWS nr. 29 - 15. august 2023 |
Færge – fragt: De samlede mængder i juli 2023 var 7,2% lavere end i 2022. Mængderne var 4,9% lavere end i 2022 justeret for Channel.
Nordsømængderne var robuste på de fleste ruter, men lavere svensk import og et dyk i eksporten af friske fødevarer til Storbritannien på grund af vejrforhold reducerede de samlede mængder i forhold til 2022. I Middelhavet var mængderne lavere end sidste år, da aktivitetsniveauet reduceres af tiltag til at sænke inflationen i Tyrkiet, og efterspørgslen fra Europa er stagnerende.
På Den Engelske Kanal var mængderne lavere end i 2022, hvilket afspejler en omfordeling af markedsandele i juli 2022 i kølvandet på en færgekonkurrents suspendering af sejladser i 2022. Markedsforholdene i Østersøen begynder at blive mere sammenlignelige med 2022, da krigens påvirkning af mængderne først fik fuld effekt efter sommeren i 2022. Julimængderne var fortsat under sidste år.
For de sidste tolv måneder 2023-22 var der en nedgang i de samlede transporterede fragt-lanemeter på 11,0% til 38,8 mio. fra 43,6 mio. i 2022-21. Nedgangen var 4,3% justeret for Channel.
Færge - passager: Antallet af passagerer steg med 9,3 % drevet af flere passagerer på ruterne på Den Engelske Kanal og Østersøen. Antallet af biler steg 3,8%, primært på grund af flere biler på Den Engelske Kanal.
For de sidste tolv måneder 2023-22 var det samlede antal passagerer 4,4 mio. sammenlignet med 2,5 mio. i 2022-21.
DFDS færgemængder | |||||||||
Juli | Sidste tolv måneder | ||||||||
Fragt | 2021 | 2022 | 2023 | Ændr. | 2021-20 | 2022-21 | 2023-22 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3,618 | 3,386 | 3,141 | -7.2% | 43,864 | 43,601 | 38,808 | -11.0% | |
Passager | 2021 | 2022 | 2023 | Ændr. | 2021-20 | 2022-21 | 2023-22 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 118 | 633 | 692 | 9.3% | 835 | 2,450 | 4,398 | 79.5% |
DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk. DFDS’ færgeruter muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Klik på link for at se et kort over det samlede netværk. Mængder for august 2023 forventes offentliggjort 12. september 2023 omkring kl. 10.00.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Christina Bruun Madsen, Media +45 51 71 42 88
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 27 mia. og 12.500 ansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane, og tilbyder desuden relaterede logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger – på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.
Vedhæftet fil