Hvidbjerg Bank A/S, halvårsrapport for 1. halvår 2023


1. halvår 2023 i overskrifter:

  • Resultat før skat er på 18,3 mio. kr. for 1. halvår 2023, mod 18,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultat efter skat udgør 14 mio. kr., mod 14,6 mio. kr. sidste år.
     
  • Resultatet før skat forrenter egenkapitalen med 16,0 % p.a.
     
  • Banken anser resultatet som tilfredsstillende.
     
  • Banken opjusterede d. 10/7 2023 forventningerne til et resultat før skat for 2023 fra intervallet 20 – 25 mio. kr., til intervallet 27 – 32 mio. kr. før skat.
     
  • Nettorenter og gebyrer udgør 57,4 mio. kr., mod 52 mio. kr. sidste år – en fremgang på 10,5 %, hvilket primært skyldes et højere renteniveau.
     
  • Omkostninger til personale og administration stiger med 4,6 mio. kr. – en stigning på 13,2 %.
     
  • Basisindtjeningen stiger med 0,7 mio. kr. (4,2 %) i forhold til sidste år, til nu at udgøre 16,6 mio. kr. og er den højeste i bankens historie.
     
  • Kursreguleringer udgør 2,8 mio. kr. mod 3,3 mio. kr. sidste år.
     
  • Banken har fortsat lave nedskrivninger, der udgør 1,1 mio. kr. Det ledelsesmæssige skøn udgør 10,4 mio. kr. pr. 30/6 2023. Det ledelsesmæssige skøn er afsat med henblik på imødegåelse af fremtidige tab som følge af de usikre makroøkonomiske udsigter på baggrund af krigen i Ukraine, herunder stigende inflation, stigende energi- og råvarepriser samt stigende renter
     
  • Udlånet er steget med 21,5 mio. kr. (2,4 %) i forhold til sidste år, hvilket skyldes en god aktivitet i hele banken.
     
  • Indlånet stiger med 195,8 mio. kr. (17,7 %) i forhold til sidste år og vidner om en fortsat opsparing blandt bankens kunder.
     
  • Kapitalprocenten udgør 20,6 %, mens det individuelle solvensbehov er opgjort til 9,9 %, hvorfor der er en overdækning på 10,7 %. Overdækningen efter bufferkrav og NEP-krav udgør 5,0 %.

Vedhæftet fil



Attachments

Halvårsrapport 2023 Hvidbjerg Bank