Gabriel Holding A/S – tre kvartaler af regnskabsåret 2022/23


Resume og forventninger til regnskabsåret 2022/23:

Gabriel Holding A/S realiserer i årets tre første kvartaler en omsætning på 715,2 mio. kr. mod 812,7 mio. kr. i samme periode sidste år og et primært resultat (EBIT) på 18,2 mio. kr. mod 60,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

Generelt har regnskabsåret været præget af en kort ordrehorisont og større udsving i markedsvilkårene. Det har i særlig grad vanskeliggjort udarbejdelsen af præcise forventninger. Koncernens forventninger til hele regnskabsåret 2022/23 blev således nedjusteret den 23. juni som følge af, at omsætningen lå i den nedre del af de tidligere udmeldte forventninger, og at koncernens primære resultat var negativt påvirket af et fald i aktivitetsniveauet. Det betød, at der på kort sigt realiseredes et relativt fald i produktiviteten.

Efter yderligere to måneders drift nedjusteres koncernens forventninger til en omsætning i niveauet 930-940 mio. kr. og et primært resultat (EBIT) i niveauet 17-19 mio. kr.

Det er fortsat ledelsens opfattelse, at omsætning og resultat i det indeværende regnskabsår 2022/23 vil være udfordret af den internationale politiske situation, valuta- og renteudfordringer, og deraf afledte markedsmæssige usikkerheder.

Årets forventninger er således behæftet med en højere grad af usikkerhed end normalt på dette tidspunkt af regnskabsåret.

De tidligere forventninger var en omsætning i niveauet 950-975 mio. kr. og et primært resultat (EBIT) på 20-30 mio. kr.

Der er i årets første tre kvartaler realiseret følgende udvalgte nøgletal:

  • Koncernens omsætning blev 715,2 mio. kr. (812,7 mio. kr.).
    • I 3. kvartal blev omsætningen 223,2 mio. kr. (289,9 mio. kr.).
  • Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) blev 53,9 mio. kr. (90,2 mio. kr.).
    • I 3. kvartal udgjorde EBITDA-resultatet 9,5 mio. kr. (26,1 mio. kr.).
  • Resultat af primær drift (EBIT) blev 18,2 mio. kr. (60,1 mio. kr.).
    • I 3. kvartal udgjorde det primære resultat (EBIT) -2,9 mio. kr. (16,1 mio. kr.).
  • Resultat før skat blev 7,2 mio. kr. (68,1 mio. kr.).
    • I 3. kvartal udgjorde resultat før skat -6,2 mio. kr. (21,5 mio. kr.).
  • Afkastningsgraden blev 1,7% (17,8%).
  • Overskudsgraden blev 2,5% (7,4%).

Vedhæftet fil



Attachments

Gabriel Holding AS - Meddelelse nr. 7 _ 3 kvartaler 2022 23