NØGLETAL FOR SEPTEMBER/YTD 2023 SAMT AKTIETILBAGEKØB


Bestyrelsen har dags dato godkendt resultatet for september 2023 samt et nyt aktietilbagekøb.

Udvalgte highlights/opdatering af nøgletal september/YTD 2023:

  • I september 2023 realiserede selskabet et resultat efter skat på minus DKK 0.3 mio., hvilket giver et samlet resultat for perioden 1/1-30/9-2023 på DKK 7.2 mio. DKK (Ejendomme bidrager med DKK 6 mio., Kreditobligationer DKK 4 mio. og kapitalandele med et tab på DKK 2.1. Ikke-allokerede poster udgør DKK -0.7 mio.).
  • Selskabets egenkapital ultimo september 2023 var DKK 184.2 mio. svarende til en egenkapitalforrentning på 3,9% for året.
  • Selskabets indre værdi ultimo september 2023 var på 3.78 (Udvandet indre værdi).
  • Selskabet har pr. 30 september investeringer for DKK 282.1 mio. fordelt på DKK 165.3 mio. i ejendomme, DKK 76.8 mio. i kreditobligationer og DKK 40.0 mio. i kapitalandele.
  • Forventningerne til 2023 fastholdes, Jf. seneste selskabsmeddelelse 22/2023 for H1-2023.

Aktietilbagekøb iværksættes:
I forlængelse af selskabets resultat for september/Ytd. så har bestyrelsen besluttet at iværksætte et aktietilbagekøb på køb af optil 1.000.000 aktier til kurs 2.60 svarende til maksimalt DKK 2.6 mio.

SIG ejer pr. dags dato 4.809.934 egne aktier svarende til 8,98% af den samlede aktiekapital, og det samlede antal aktier i virksomheden er i alt 53.566.497 aktier.

Grundlag for aktietilbagekøbet:
På selskabets ordinære generalforsamling den 23. april 2019 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:

"På generalforsamlingen den 23. april 2019 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier gældende for en periode på 5 år at regne fra datoen for generalforsamlingsgodkendelsen. Der blev givet bemyndigelse til at erhverve egne aktier op til det punkt, hvor den nominelle værdi af selskabets samlede beholdning af egne aktier udgør 25% af selskabets nominelle aktiekapital. Selskabet må ikke erhverve egne aktier til under kurs pari, og selskabet må højst betale en pris, der svarer til den senest noterede handelskurs på Nasdaq Copenhagen forud for handlens indgåelse tillagt 10%"

Med iværksættelsen af aktietilbagekøbet vil bestyrelsen benytte bemyndigelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. De tilbagekøbte aktier kan anvendes til afdækning af selskabets warrantprogram af 1. maj 2023 (Jf. selskabsmeddelelse 13/2023), annulleres eller sælges til 3 part.

Beslutning herom vil bestyrelsen efterfølgende vurdere ift. hvad som skaber højst mulig værdi for aktionærerne på det givne tidspunkt.

Beskrivelse af aktietilbagekøbet:
Tilbagekøbskursen er fastsat til 2.60, hvilket svarer til det 5 dages gennemsnitlige lukkekursniveau som selskabets stamaktier har handlet til forud for offentliggørelsen af september/YtD 2023 resultatet. 

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra torsdag d. 5 oktober 2023 kl. 09.00 til og med fredag d. 13 oktober 2023 klokken 17:00.

Fra torsdag d. 5 oktober 2023 kl. 09.00 til og med fredag d. 13 oktober 2023 klokken 17:00 vil der være lagt en synlig budordre inde i markedet på 1.000.000 stk. aktier til kurs 2.6, så det vil være muligt for alle selskabets aktionærer at kunne deltage i tilbagekøbsprogrammet ved at sælge deres aktier direkte på markedet samt løbende at følge udviklingen. Der er ingen begrænsninger på hvad den enkelte aktionær kan sælge af antal aktier, og ordren vil ligge synligt i den periode som aktietilbagekøbet løber eller indtil selskabet har fået købt det maksimale antal aktier som rammen muliggør.

Insidere kan ikke købe aktier så længe at programmet kører, og I tillæg hertil står alle insidere tilbage i forhold til øvrige aktionærer såfremt de måtte ønske at sælge aktier, og vil derfor kun kunne sælge aktier på sidste dagen fra fredag d. 13 oktober 2023 klokken 09:00 forudsat at der resterer budordrer på tilbuddets udløbsdag.

Selskabet vil meddele det samlede resultat af aktietilbagekøbet enten når selskabet har erhvervet 1.000.000 aktier, hvis der indtræffer væsentlige hændelser eller ved periodens udløb d. 13 oktober 2023.

SIG har valgt ikke at anvende Safe Harbour reglerne i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet. SIG har i stedet valgt at købe aktier direkte i markedet, men struktureret på en måde, så Safe Harbour principperne bedst muligt efterleves. SIG vil i aktietilbagekøbet muligvis fravige den traditionelle Safe Habour regel om maksimalt at erhverve 25% af den solgte volumen over hele perioden.

Kontakt:
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til CEO Michael Hove på 28126609 eller mail mh@sca-inv-group.dk

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse 26_2023 September performance og aktietilbagekøb