Til Nasdaq Copenhagen
Lotte Månsson og Søren Kviesgaard indtræder i direktionen i Nykredit Bank
Direktør Lotte Månsson, Wealth Management i Nykredit Bank, indtræder sammen med direktør Søren Kviesgaard, Corporates & Institutions i Nykredit Bank, i Nykredit Banks direktion.
Wealth Management og Corporates & Institutions har gennem flere år været i vækst i Nykredit Bank og er strategisk vigtige områder. Med udvidelsen får direktionen i Nykredit Bank tilføjet yderligere kompetencer inden for formueforvaltning og rådgivning af større virksomheder. Lotte Månsson og Søren Kviesgaard kommer begge med mange års erfaring fra den finansielle sektor, herunder i Nykredit-koncernen.
Lotte Månsson er uddannet cand.merc. i finansiering og ledelse og har en executive MBA fra Copenhagen Business School. Lotte Månsson har været en del af Nykredit-koncernen siden 2008 og har siden 2019 været vicedirektør for Private Wealth Management.
Søren Kviesgaard er bl.a. uddannet cand.merc.aud. fra Handelshøjskolen i Århus og er statsautoriseret revisor. Han kom til Nykredit-koncernen i 2016 og har siden været vicedirektør for Corporates & Institutions.
Nykredit Banks direktion består efter udvidelsen af Dan Sørensen, Lars Moesgaard, Lotte Månsson og Søren Kviesgaard.
Kontakt:
Eventuelle spørgsmål kan rettes til pressechef Rikke Gredsted Seidenfaden på tlt. 27 58 95 88.
Vedhæftet fil