Selskabsmeddelelse nr. 8 / 2023
22. november 2023
Newcap Holding A/S – Periodemeddelelse 3. kvartal 2023
NewCap Holding A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3. kvartal 2023.
Koncernen offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelser.
Udviklingen i koncernens aktiviteter
Efter frasalget af koncernens svenske forretningsaktiviteter i 2019 er NewCap koncernens virksomhed primært håndtering af den tilbageværende earn out aftale om en andel af de fremtidige indtægter af de afhændede aktiviteter, omfattende de afledte indtægter fra kapital under forvaltning.
Fokus i 3. kvartal 2023 har været på håndtering, opgørelse og modtagelse af betalinger af earn out vedrørende afledte indtægter fra kapital under forvaltning, samt gennemførelse af ekstraordinær udbetaling af udbytte.
Option på førtidig opgørelse
Som oplyst i selskabets halvårsrapport pr. 30. juni 2023, offentliggjort ved selskabsmeddelelse nr. 06 / 2023, har NewCap Holding A/S i henhold til den indgåede earn out aftale fra 1. januar 2024 en option på en førtidig opgørelse af fremtidige earn out betalinger. Det er fortsat bestyrelsens forventning at udnytte denne option.
Den endelige vurdering af en udnyttelse, samt den praktiske gennemførelse heraf, vil blive vurderet efter 1. januar 2024, forventeligt i løbet af 1. kvartal 2024.
Der henvises i øvrigt til selskabets halvårsrapport pr. 30. juni 2023 side 4-6 for en nærmere gennemgang af den anførte option, samt en alternativ fortsættelse af earn out aftalen.
Udvikling i tilgodehavende earn out fra salg af virksomheder - Kapitalforvaltning
Ovenstående aftale om earn out er baseret på en andel af indtægter fra kapitalforvaltning. Markedsværdien af den bagvedliggende kapital under forvaltning, hvoraf der modtages en andel af afledte indtægter er pr. 30. september 2023, estimeret til ca. SEK 5,4 mia., hvilket er et fald på ca. SEK 0,5 mia. pr. 30. juni 2023.
Faldet i 3. kvartal kan henføres til, dels markedsfald som følge af det generelle fald og udsving på de finansielle markeder, samt dels et løbende nettooutflow, sidstnævnte i tråd med de generelle forventninger hertil. Det konstaterede fald i kapital under forvaltning styrker bestyrelsens forventning om at udnyttelse af optionen er den økonomisk mest fordelagtige løsning for selskabets aktionærer. Der henvises til koncernens halvårsrapport pr. 30. juni 2023 side 5-6 for en nærmere beskrivelse af forventninger til den fremtidige udvikling i earn out aftalen og følsomhed for ændringer i kapital under forvaltning, ved en alternativ fortsættelse af earn out aftale.
NewCap Holding A/S´ fremtid
Som oplyst i selskabets halvårsrapporten pr. 30. juni 2023, side 9, overvejer bestyrelsen muligheder for selskabets videre udvikling. Bestyrelsen vil, også i tilknytning til ovenstående vurdering af udnyttelse af option, udvide undersøgelser og afsøgning af muligheder for at fortsætte med ændret eller udvidet ejerkreds m.v., alternativt likvidation efter en endelig opgørelse og betaling af earn out.
Ekstraordinær udlodning af udbytte i 3. kvartal 2023
NewCap Holding A/S gennemførte pr. 22. september 2023 som oplyst ved selskabsmeddelelse nr. 7 / 2023 en ekstraordinær udbetaling af udbytte på DKK 0,07 pr. aktie, i alt ca. DKK 8,9 mio.
Øvrige forhold
Som oplyst i selskabets halvårsrapport pr. 30. juni 2023 har koncernen haft et uafsluttet forhold hidrørende fra en retssag i Tyskland, der blev afsluttet i 2. kvartal 2023. Dette forhold er nu endeligt afregnet med medpart i denne tvist.
Med venlig hilsen
NewCap Holding A/S
For yderligere information kontakt venligst:
Peter Steen Christensen
Telefon: +45 2370 5885
Email: info@newcap.dk
Vedhæftet fil