NASDAQ Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2024/10
Aalborg, 17. juni 2024
Aalborg Boldspilklub A/S har 17. juni 2024 gennemført en rettet emission i forlængelse af SSE 22's udnyttelse af tidligere tildelt warrant.
Ved den rettede emission har SSE 22 tegnet 1.025.727 stk. nye aktier til 44,26 kr. pr. aktie, svarende til et bruttoprovenu på 45,4 mio. kr.
AaB A/S' nominelle aktiekapital udgør efter den rettede emission 26.962.970 kr. fordelt på 2.696.297 stk. aktier a nominelt 10 kr.
De nye aktier har samme rettigheder som de eksisterende aktier. De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX i den permanente ISIN-kode for de eksisterende aktier (DKOO60868966) 18. juni 2024.
Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Niels David Nielsen
Bestyrelsesformand
Michael Tuxen Boll
Administrerende direktør
For yderligere oplysninger:
Niels David Nielsen +45 2871 5032