DFDS DELÅRSRAPPORT 2. KVT. 2024 - NAVIGERING I UDFORDRENDE MARKEDER


SELSKABSMEDDELELSE NR. 59/2024


2. KVT. 2024

  • Omsætning op 9% til DKK 7,6 mia.
  • EBIT reduceret 28% til DKK 519 mio.
  • Justeret frit cash flow på DKK 724 mio.
  • CO2 færge-emissionsintensitet reduceret 3%


FORVENTNING 2024

  • EBIT på DKK 1,7-2,1 mia. (tidligere DKK 2,0-2,4 mia.)
  • Omsætningsvækst på 8-11% (uændret)
  • Justeret frit cash flow på omkring DKK 1,5 mia. (uændret)


“De vigtigste prioriteter for resten af året er at blive ved med at beskytte vores færgenetværks vigtige markedspositioner og få vendt Logistics’ resultatudvikling,” siger Torben Carlsen, CEO.


Nøgletal       
 2. kvt.
2024
2. kvt.
2023
Ændring,
%
LTM
2023-24
LTM
2022-23
Ændring,
%
Hele året
2023
DKK mio.  (Tilrettet)     (Tilrettet)
        
Omsætning7.5806.942928.61327.148527.304
EBITDA1.2321.370-104.7374.930- 44.890
EBIT519718-281.9632.514- 222.326
Justeret frit cash flow724601212.3111.455592.773
ROIC, %---6,28,6-7,6
Finansiel gearing, gange---3,12,9-2,9


CEO kommentar

2. kvartal var mere udfordrende end forudset, og vi reviderede derfor resultat-forventningen til 2024, mens vi fastholdt forventningen til det justerede frie cash flow uændret.

De vigtigste prioriteter for resten af året er at blive ved med at beskytte vores færgenetværks vigtige markedspositioner og få vendt Logistics’ resultatudvikling.

Samtidig med at vi arbejder med disse prioriteter, fortsætter vi med at realisere værdien af vores udvidede netværk og drive vores grønne omstilling fremad.

Ferry navigerer modvind på markeder og omkostningsstigninger

Vi fortsatte i 2. kvartal med at beskytte vores strategiske positioner på færge-markedet i Østersøen og Den Engelske Kanal i et markedsmiljø med ratepres fra overkapacitet og begrænset vækst i fragtmængder. Vores evne til at opnå fuld dækning for omkostningsstigninger er derfor nedsat for tiden.

Det er vores overbevisning, at beskyttelsen af vores rutenetværk på den korte bane er afgørende for vores langsigtede vækst og robusthed, idet markederne over tid vil re-balancere udbud og efterspørgsel.

Logistics udfordret af vanskeligt marked og underperformance i forretningsenhed

En stor del af vores logistiknetværk klarer sig godt i et udfordrende markedsmiljø med øget marginpres og væsentlige skift i kundestrømme i vores belgiske og hollandske aktiviteter. I andet halvår har vi fokus på yderligere tilpasning af omkostningerne til det nuværende prisniveau og på organisk mængdevækst.

Foruden de vanskelige markedsforhold blev Logistics' resultat i 2. kvartal påvirket af, at forretningsenheden Nordic Cold Chain ikke performede som forventet. Den i gang-værende turnaround af enhedens indtjening forventes afsluttet inden årets udgang.

Samlet set forventes Logistics Divisions resultat for 3. kvartal at blive lavere end i 2023, mens resultatet for 4. kvartal 2024 forventes at overstige 2023.

Kapitaludlodning

I 2. kvartal fortsatte udlodningen af over-skydende kapital til vores aktionærer. Ud over udbyttet på DKK 168 mio., der blev udloddet i marts 2024, fortsatte vores aktietilbagekøbsprogram og mere end DKK 200 mio. er år-til-dato tilbagebetalt.

Forventning 2024

EBIT-intervallet for 2024 blev sænket efter resultatet for 2. kvartal var lavere end for-ventet og efter forventning om fortsat vanskelige markedsvilkår i resten af året. Det justerede frie cash flow er uændret omkring DKK 1,5 mia.


Se delårsrapporten for 2. kvt 2024 her:

https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q2-report-2024


14. august 2024. Telekonference i dag kl. 10.00 CET

Registrer før mødet via dette link.
Adgangskode sendes efter registrering. Følg live-streaming via dette link.


Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Dennis Kjærsgaard Sørensen, Media +45 42 30 38 47


Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 28 mia. og 14.000 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane, og tilbyder desuden komplementære og relaterede logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger – på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftede filer



Attachments

DFDS_DK_NR_59_14_08_2024_2_KVARTALSRAPPORT DFDS_NO_59_14_08_2024_Q2_REPORT