Copenhagen Capital A/S – Vedtagelse af strategiplanen ’DOUBLE 2028’


Bestyrelsen i Copenhagen Capital A/S har vedtaget strategiplanen ’DOUBLE 2028’, som har sigte mod at fremme en vækst indtjeningen samt at ensrette stakeholder forventninger til Copenhagen Capital A/S frem mod 2028. Strategiplanens omdrejningspunkt er at fordoble EVBAT fra intervallet kr. 15-17 mio. for 2024 til mere end kr. 30 mio. i 2028. Væksten skal opnås gennem en kombination af fortsat optimering af den eksisterende ejendomsportefølje og akkvisitioner af nye ejendomme, som forventes at trække selskabets gennemsnitlige afkastkrav på porteføljen mod 5%. 

’DOUBLE 2028’ er Copenhagen Capital A/S’s tredje formelle strategiplan. I perioden fra 2014 til 2018 var der tiltagende ambitiøse versioner af ’VISION 2020’, hvor målsætningen var drevet af et ønske om at opnå kritisk masse via en balance på 1 mia. kr.  ’VISION 2020’ i blev i efteråret 2020 erstattet af ’FOKUS 2024’ med målsætningen om at rette fokus på selskabets kerneforretning, optimere den eksisterende ejendomsportefølje og strømline selskabets organisation. Også ’FOKUS 2024’ har været en succes, da selskabets overskudsgrad er steget fra 56,8% for første halvår 2021 til 66,0% for første halvår 2024, og understreger Copenhagen Capital A/S´s evne til at optimere processer. Stigende renter i perioden har medført, at EBVAT-marginen er faldet fra 38,9% til 32,4% - hvorfor netop forbedring af EBVAT-marginen er omdrejningspunktet i DOUBLE 2028.

DOUBLE 2028 tager udgangspunkt i følgende målsætninger frem mod ultimo 2028: 

  •  EBVAT på mere end 30 mio. kr. for regnskabsåret 2028
  •  Investeringsejendomme i niveauet 1,5 mia. kr. ultimo 2028
  •  Værdireguleringer som overstiger inflationen, drevet af aktivt asset management
  •  Fokus på at være en attraktiv arbejdsplads og at kunne tiltrække talenter 
  •  Muligheden for at skabe værdi gennem bæredygtige initiativer og ansvarlighed
  •  Respekt overfor stakeholders og et ønske om at øge Copenhagen Capital A/S synlighed

”Vi mener, at timingen er rigtig, og forventer at øge vores ejendomsinvesteringer i Storkøbenhavn. Højere renter har været et tema de seneste 3 år, hvorfor vi i Copenhagen Capital primært kigger mod ejendomme der kan bidrage positivt til vores indtjening (EBVAT) på de nuværende renteniveauer” udtaler bestyrelsesformand Christian Rossing Lønberg.  

”Jeg ser frem til at lede selskabet igennem en ny periode, hvor vi skal udnytte vores stærke fundament til at øge aktivitetsniveauet og indtjeningen. Vi har en god kultur og et team, som kan levere hvad der kræves for at opnå vores målsætninger” udtaler direktør Rasmus Greis.

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S
Direktør Rasmus Greis
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: rg@copenhagencapital.dk

Vedhæftet fil



Attachments

20240930 Offentliggørelse af Strategiplan Double 2028