22. oktober, 2024
Pressemeddelelse
BioPorto er stolte af at have ni af de ti bedste amerikanske børnehospitaler som kunder hos NGAL
KØBENHAVN, Danmark og BOSTON, MA, USA, 22. oktober, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- BioPorto A/S (BioPorto eller Selskabet) (CPH:BIOPOR), der udvikler og markedsfører diagnostiske biomarkører, meddeler i dag, at en gruppe af selskabets kunder er blevet udnævnt til at være blandt de bedste børnehospitaler i USA.
US News & World Report offentliggjorde i oktober 2024 en rangliste over de bedste børnehospitaler i USA vurderet på kriterier som kliniske resultater, compliance med best-practise samt niveauet for og kvaliteten af de ressourcer, der knytter sig til hospitalets patientpleje.1
Listens ‘Honor Roll’ bestående af de hospitaler, der har opnået bedst placeringer på tværs af specialer er: Boston Children's Hospital, Children's Hospital Colorado, Children's Hospital Los Angeles, Children's Hospital of Philadelphia, Children's National Hospital, Cincinnati Children's, Nationwide Children's Hospital, Rady Children's Hospital, Seattle Children's Hospital samt Texas Children's Hospital.
Ni ud af de ti hospitaler på US News & World Reports ’Honor Roll’ har allerede eller er i gang med at implementere BioPortos neutrofil gelatinase-associerede lipocalin (NGAL) tests (RUO) til klinisk forskning, til vurdering af risiko for akut nyreskade (AKI) hos kritisk syge børn.
Jennifer Zonderman, SVP Global Marketing i BioPorto, udtaler: “Vi er meget glade for at se vores partnere på listen over de bedste børnehospitaler i USA. Deres ekspertise og commitment til at levere den bedst mulige patientpleje er både anerkendt og særdeles velfortjent. Det forhold, at disse fremtrædende institutioner vælger at samarbejde med os er et stærkt vidnesbyrd om vores tests kvaliteter og dens betydning i risikovurderingen af meget syge patienter.”
BioPortos ProNephro AKI™ (NGAL), som er godkendt af US Food and Drug Administration (FDA) til patienter fra 3 måneder til 21 år, er bredt anerkendt for sit banebrydende potentiale i forhold til at forbedre diagnosen af AKI. NGAL er en biomarkør, der i realtid registerer skader i nyrecellerne, og som potentielt kan opdage AKI flere dage tidligere end andre diagnostiske tests.
En undersøgelse fra 20202 viste, at 96% af de læger, der behandler kritisk syge patienter, mener, at tidligere identifikation af risikoen for at udvikle AKI kan føre til betydeligt bedre behandlingsresultater. NGAL-niveauerne stiger nemlig allerede inden for 2 timer efter nyreskade, mens der kan gå op til 3 dage før tests baseret på serum kreatinin, der er den nuværende standard testmetode, kan anvendes til at diagnosticere AKI.
Prasad Devarajan, MD & Director of Nephrology på Cincinnati Children's Hospital, forklarer: ”En lav NGAL-værdi gør, at læger kan intervenere kraftigt med væsker, vanddrivende midler og medikamenter i kritisk syge børn uden at øge risikoen for at patienterne udvikler AKI. Forhøjede NGAL-værdier derimod kan udløse en nærmere vurdering af nyrene samt kritisk intervention 2-3 dage tidligere end med serum kreatinin, hvilket udvider lægernes vindue i forhold til klinisk intervention.”
BioPortos mål er at skabe fundamentet for fremtidig vækst i brugen af selskabets NGAL tests gennem etablering af partnerskaber og kunderelationer med de førende globale institutioner og hospitaler, der driver paradigmeskiftet inden for AKI mod NGAL-baserede biomarkører.
For produktinformation besøg venligst https://bioporto.com/schedule-a-meeting
Tilmelding til modtagelse af nyheder fra BioPorto på https://bioporto.com/investor-contact
For yderligere information:
Jennifer Zonderman, BioPorto, +1 617 694 2918, jmz@bioporto.com
Tim Eriksen, +45 4529 0000, investor@bioporto.com
Ashley Robertson, LifeSci Advisors, +1 617 430 7577, arr@lifesciadvisors.com
Om akut nyreskade
Akut nyreskade (AKI) er et tilfælde, hvor der opstår nyresvigt eller nyreskade inden for få timer eller dage. AKI medfører, at affaldsstoffer opbygges i blodet og besværliggøre nyrernes mulighed for at fastholde en balance af kropsvæsker. AKI kan også påvirke andre organer såsom hjernen, hjertet og lungerne, og tilstøder ofte patienter som er indlagt på hospitalers intensivafdelinger. For yderligere information om AKI besøg https://bioporto.com/aki/.
Om BioPorto
BioPorto er en in-vitro diagnostisk virksomhed, som på baggrund af biomarkører udvikler og markedsfører diagnostiske tests, som hjælper sundhedspersonale med at optimere patient- og sygdomshåndtering. Selskabet anvender sin ekspertise inden for antistoffer og assays til at udvikle en pipeline af nye tests til sygdomme med store, uadresserede medicinske behov, hvor testene kan bidrage til at forbedre behandlingen og sikre større økonomisk effektivitet for patienter, hospitaler og sundhedssystemer.
BioPortos førende produkt er baseret på NGAL biomarkøren og er udviklet med fokus på tidlig identifikation og vurdering af akut nyreskade. Akut nyreskade er en ofte forekommende sygdom, som kan have betydelige konsekvenser, herunder alvorlig sygdom og høj dødelighed, hvis den ikke identificeres og behandles tidligt. Ved at måle NGAL kan læger identificere patienter med potentiel risiko for akut nyresvigt hurtigere end med den nuværende standardmetode, hvilket muliggør tidligere intervention og skræddersyede behandlingsstrategier for patienterne. Selskabet markedsfører NGAL tests ift. flere registreringer, herunder CE-mærkning, globalt.
BioPorto har kontorer i København (Danmark) og i Boston, MA (USA). Selskabets aktier er noteret på NASDAQ Copenhagen. For yderligere information besøg venligst www.bioporto.com.