Forløb af ordinær generalforsamling


BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S 
CVR-nr. 83 93 34 10 

Brøndby, den 29. oktober 2024 

SELSKABSMEDDELELSE NR. 6/2024

Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Forløb af ordinær generalforsamling 

Den 29. oktober 2024, kl. 16, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Brøndbyernes IF Fodbold A/S på selskabets adresse, Brøndby Stadion 28, 2605 Brøndby. 

Dagsordenen var som følger: 

  1. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning 
  2. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 
  3. Forelæggelse af vederlagsrapporten til vejledende afstemning
  4. Forslag fra bestyrelsen 
  1. Forslag om ændring af bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.
  2. Forslag om ændring af bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer.
  3. Forslag om bemyndigelse bestyrelsen til at erhverve Selskabets egne aktier.
  1. Valg af bestyrelse 
  2. Valg af én statsautoriseret revisor 
  3. Bemyndigelse til dirigenten
  4. Eventuelt 

Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig. 

Der var fremmødt 394.346.757 aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 69,14 % stemmer ud af i alt 570.332.733 stemmer. 

Ad 1               Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning 

Bestyrelsesformanden Jan Bech Andersen forelagde bestyrelsens beretning. 

Administrerende direktør Ole Palmå gennemgik årsrapporten 2023 i hovedtræk. 

Der fremkom flere spørgsmål, som blev besvaret af selskabets ledelse. Beretningen blev herefter taget til efterretning og årsrapporten godkendt.  

Ad 2               Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport. 

Ad 3               Forelæggelse af vederlagsrapporten til vejledende afstemning 

Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten. 

Ad 4               Forslag fremsat af bestyrelsen 

    1. Forslag om ændring af bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.  

Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen træffer beslutning om at ændre og forlænge bemyndigelsen i § 3a i selskabets vedtægter, således at bemyndigelsen forlænges til den 21. oktober 2029.

I henhold til bemyndigelsen har bestyrelsen mulighed for én eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af op til 570.332.733 aktier med en nominel værdi på 0,25 kr. pr. aktie (i alt op til nominelt 142.583.183,25 kr.) med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer. Kapitalforhøjelsen vil desuden ske til en kurs fastsat af bestyrelsen, som kan være under markedskursen på tidspunktet for bestyrelsens beslutning.

Dirigenten henviste til udkastet til selskabets vedtægter.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. 

    1. Forslag om ændring af bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer.  

Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen træffer beslutning om at ændre og forlænge bemyndigelsen i § 3b i selskabets vedtægter, således at bemyndigelsen forlænges til den 21. oktober 2029.

I henhold til bemyndigelsen har bestyrelsen mulighed for én eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af op til 114.066.546 aktier med en nominel værdi på 0,25 kr. pr. aktie (i alt op til nominelt 28.516.636,50 kr.) uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer til markedskursen på tidspunktet for bestyrelsens beslutning.

Dirigenten henviste til udkastet til selskabets vedtægter.

Der fremkom et spørgsmål, som blev besvaret af dirigenten.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. 

  1. Forslag om bemyndigelse til at erhverve egne aktier. 

Bestyrelsen foreslog, at bestyrelsen bemyndigedes til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nominelt 10 % af Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med tillæg eller fradrag af indtil 10 %. 

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag. 

Ad 5               Valg af bestyrelse 

Bestyrelsen foreslog genvalg til bestyrelsen af: 

  • Jan Bech Andersen 
  • Scott McLachlan,
  • Niels Henrik Roth,
  • Scott Krase,
  • Johannes Michael Ruppert
  • Christopher Johannes Anderson.
  • Michelle Hyncik
  • Arnold Rijsenburg

De opstillede kandidater havde alle ønsket genvalg. 

Fanforeningen under Brøndbyernes Idrætsforening havde indstillet Claus Bjørn Billehøj til valg til bestyrelsen. 

Der fremkom ikke andre kandidater. 

Herudover havde Brøndbyernes Idrætsforening genudpeget Christian Barrett og Sten Lerche til bestyrelsen. 

Alle opstillede kandidater blev valgt, og bestyrelsen udgøres herefter af følgende personer indtil næste ordinære generalforsamling: 

  • Jan Bech Andersen 
  • Scott McLachlan,
  • Niels Henrik Roth,
  • Scott Krase,
  • Johannes Michael Ruppert
  • Christopher Johannes Anderson.
  • Michelle Hyncik
  • Arnold Rijsenburg
  • Claus Bjørn Billehøj  
  • Christian Barrett 
  • Sten Lerche 

Ad 6               Valg af én statsautoriseret revisor 

Bestyrelsen foreslog genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. 

Generalforsamlingen genvalgte PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab indtil næste ordinære generalforsamling. 

Ad 7               Bemyndigelse til dirigenten 

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.  

Ad 8               Eventuelt 

Der var ingen spørgsmål eller kommentarer og dirigenten konstaterede at dagsordenen var udtømt.  

_________ 

Jan Bech Andersen takkede for god ro og orden. Generalforsamlingen blev hævet kl. ca. 18.02.

Information 
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos kommunikationschef Christian Schultz på telefon 31 41 41 85. 

Vedhæftet fil



Attachments

FBM 6 - Brøndby IF - Forløb af ordinær generalforsamling