DECEMBER MÆNGDER: JUSTERET VÆKST PÅ NIVEAU


INVESTOR NEWS nr. 02 - 13. januar 2025
 

Færge – fragt: De samlede mængder i december 2024 var 6,4% højere end i 2023 og på niveau justeret for tilgangen af ruter på Gibraltarstrædet, lukningen af Calais-Tilbury og åbningen af Damietta-Trieste i 2024.

Mængderne i december blev generelt reduceret af feriesæsonens større indvirkning på antallet af driftsdage sammenlignet med 2023. Nordsømængderne var derfor lavere end i 2023. Mængderne på Den Engelske Kanal fortsatte med at stige i forhold til 2023, mens Østersø- og Middelhavsmængderne var på niveau med 2023. Sidst-nævnte var udsat for øget konkurrence på én korridor.

I 2024 steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 8,4% til 41,5 mio. fra 38,3 mio. i 2023. Stigningen var 4,0% justeret for ovennævnte ruteændringer.

Færge – passager: Antallet af passagerer i december 2024 var 16,5% højere end i 2023 og på niveau justeret for ovennævnte ruteændringer samt salget af Oslo-Frederikshavn-København. Antallet af biler steg 17,4% og var 4,2% lavere justeret for ruteændringer.

I 2024 steg det samlede antal passagerer 47,6% til 6,6 mio. sammenlignet med 4,5 mio. i 2023. Stigningen var 7,4% justeret for ruteændringer.


DFDS færgemængder        
 December Hele året
Fragt202220232024Ændr. 202220232024Ændr.
Lanemeter, '0003,4812,7452,9206.4% 41,74738,32541,5388.4%
          
Passager202220232024Ændr. 202220232024Ændr.
Passagerer, '00030733238716.5% 3,7724,5056,64947.6%


DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk, der muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Mængder for januar 2025 forventes offentliggjort 12. februar 2025 omkring kl. 10.00.


Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karen Boesen, CFO +45 20 58 58 40

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Dennis Kjærsgaard, Media +45 42 30 38 47


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 30 mia. og 17.000 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act

Vedhæftet fil



Attachments

DFDS_DK_NR_02_13_01_2025_DEC_VOLUMEN